På Svenska    In English
Cimber

Corporate Governance retningslinjer

Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for regnskabsåret 2010/11, jf. årsregnskabslovens § 107b

Del af Årsrapport 2010/11


ARKIV

Del af Årsrapport 2009/10

Ledelsen i Cimber Sterling Group A/S ("Selskabet" eller "Cimber Sterling") lægger vægt på, at der udøves god selskabsledelse og forholder sig løbende til rammerne og principperne for den overordnede ledelse og kontrol af Selskabet.

Cimber Sterling er omfattet af og følger - medmindre andet er anført nedenfor - i al væsentlighed Komitéen for God Selskabsledelses Anbefalinger af 15. august 2005 (som efterfølgende er opdateret) som implementeret i NASDAQ OMX Copenhagens regler for udstedere. Anbefalingerne for God Selskabsledelse kan findes på www.corporategovernance.dk

Denne redegørelse afgives efter § 107b i årsregnskabsloven og udgør en del af ledelsesberetningen for årsrapporten 2009/10 og dækker regnskabsperioden 1. maj 2009 - 30. april 2010. Redegørelsens oplysninger om kodeks for virksomhedsledelse er ikke omfattet af revisors udtalelse om ledelsesberetning i årsrapporten for Cimber Sterling A/S. Oplysninger om virksomhedens kontrol- og risikostyringssystemer og sammensætning af virksomhedens ledelsesorganer m.v. er omfattet af revisors udtalelse om ledelsesberetningen i virksomhedens årsrapport.

Komitéen for God Selskabsledelse har i april 2010 offentliggjort nye anbefalinger, der skal anvendes for regnskabsår, der starter 1. januar 2010 eller senere. Cimber Sterling vil senest i forbindelse med offentliggørelse af årsrapporten for 2010/11 udarbejde en redegørelse, baseret på de nye anbefalinger.